Tilde - Nordlysmassør & doula

MØD TILDE

Nordlys massør, doula & yogalærer

Mit navn er Tilde Thordahl Have. Det er mig, du møder, når du kommer hos Blid Begyndelse. 

Jeg tilbyder er trygt rum for krop og sjæl via massage og bevægelse.

Oprindeligt er jeg uddannet civilingeniør i bioteknologi på DTU. Jeg har i 10 år arbejdet som ingeniør for bl.a. Novozymes og ALK-Abello.

Jeg har valgt at uddanne mig til doula, massør og yogalærer, fordi jeg ikke kunne lade være!

Som doula er jeg din omsorgsfulde støtte i graviditeten, under fødslen og i den første tid med det lille barn.

I løbet af min uddannelse til doula blev det klart for mig, at jeg gerne ville kunne tilbyde mine klienter en lækker pakke bestående af gravid- og efterfødselsmassage. Så det blev min vej ind i berøringsfeltet.

Jeg følte en stor glæde ved at give massage og kunne se, at mine klienter i dén grad fik noget godt med sig. Derfor valgte jeg at tage hele Nordlys‘ massør uddannelse. Så jeg i dag er massør med speciale i den gravide- og efterfødselskroppen. Jeg tilbyder massage til kvinder i alle livets faser.

Jeg har desuden kurser i afholdelse af befordrende samtaler og bearbejdende efterfødselssamtaler. Det er aldrig for sent at tale om sin fødsel!

I efteråret 2021 begyndte jeg på fysioterapeutstudiet på Nørrebro i København – min nysgerrighed bød mig at gå efter mere viden om kroppen 🙂 Klinikkens åbningstider skal derfor passes sammen med mit studie – hvis ikke du kan finde en tid via bookingsystemet – så kontakt mig gerne via SoMe eller tlf/sms – så skal vi nok finde en tid til dig. 

Jeg ser dig, som det hele menneske, du er.

Privat bor jeg sammen med min dejlige mand Anders og vores 3 skønne børn født i hhv. 2005, 2009 og 2012.

Jeg brænder for at hjælpe kvinder med ikke at lade sig nøje – og med at udfolde forskellige livshemmeligheder. 

Livshemmeligheder er et ord jeg bruger, om ting, som vi ofte ikke taler om – men som mange er berørt af. 

 Et eksempel på en livshemmelighed er, at det skal være lige så dejligt at dyrke sex efter du har født – som det var før du fødte. Hvis det ikke er sådan for dig lige nu – så kan der gøres noget ved det.

Et eksempel på ikke at lade sig nøje er, at en del kvinder siger:” det er bare fordi jeg har født….” – Din fantastiske krop har skabt, båret og født et menneske – den kan alt – nogle gang skal den blot have lidt hjælp og støtte til at kunne det, den kunne før. 

Måske er dit bækken blevet skævt ved graviditeten eller fødslen – og det kan der rettes op på.

 

Kroppen er magisk og fantastisk

Igennem 10 år har jeg arbejdet som civilingeniør i bioteknologi. Her var det processerne i menneskekroppen, der interesserede mig allermest. Min tilgang til kroppen i dag er stadig at jeg er nysgerrig og undersøgende. Jeg synes menneskekroppen er magisk og fantastisk

Jeg har en dyb fascination af, at to celler kan gå sammen, dele sig og skabe noget så fuldkommet og komplekst som et helt menneske. Når et barn bliver født, har de to første celler delt sig og blevet til mange mange forskellige typer celler – der er f.eks. både hænder, fødder, hår og hud – og dejlige øjne at se ind i.

Siden barndommen har jeg været optaget af graviditeter, babyer og børns udvikling. I løbet af  2015-16 blev det mere og mere klart for mig, at det var nu, jeg skulle arbejde med familier og fødsler.

Derfor uddannede jeg mig til doula.

I min egen graviditet i 2008/2009 var jeg sygemeldt i 20 uger – hvor jeg lå i sengen. Da jeg havde født, rejste jeg mig – og gjorde alt, det jeg ikke havde kunnet så længe. Da min søn var 9 mdr. fik jeg en diskusprolaps i nakken og kunne ikke bruge mine arme. 

Efter den oplevelse var det tydeligt for mig, hvor vigtigt det er med god hensynstagende bevægelse i graviditeten og efter fødslen.

Det blev en drivkraft til at jeg uddannede mig til instruktør i gravid-, baby- og efterfødselsgymnastik og sidenhen til gravidyogalærer. 

I 2016-2021 var jeg instruktør i “Gymnastik for gravide” og “Efterfødselsgymnastik” og “Babytummel” i Måløv Idrætsforening . Dette er dog lige på pause, mens jeg læser til fysioterapeut.

Bevægelse er vigtigt i graviditeten og ved fødslen. I 2019 var jeg i London og uddannede mig til Active Birth Teacher hos Janet Balaskas, grundlægger af Active Birth Centre og forfatter til bogen “Aktiv fødsel”, som jeg synes er en af de bedste bøger om fødsler. 

Længere nede på siden finder du en liste over en del af de kurser mv., som jeg har deltaget i, siden jeg erfarede, at det var nu, jeg skulle arbejde med familier og fødsler.

Doula -tryghed og fordybelse

At være doula er for mig en livslang læring. Mødet med hver familie er en ny begyndelse. 
 

Jeg elsker at læse og fordybe mig .  Jeg har mit eget mini doula-bibliotek med bøger om fødsler og graviditet, som jeg låner ud af til familierne i mine doulaforløb. 

Som del af dit fødeteam deler jeg mine erfaringer – som mor og doula – og giver dig et trygt fødselsforløb.

Jeg er uddannet doula fra doulauddannelsen.dk. Desuden har jeg deltaget i en del forskellige kurser og workshops f.eks. hos Mamaprofylax, Doulaakademiet, og YoJo.dk. Se den fulde liste her.

I juni 2017 var jeg i Italien på en DONA approved “Birth doula workshop” ledet af Debra Pascali-Bonaro. Her deltog jeg desuden i en “Spinning babies workshop” ledet af Jennifer Walker.

Kurserne i gravidmassage og efterfødselsmassage tog jeg i efteråret  2017 på hhv. Nordlys Centeret i Silkeborg og Doulaakademiet i Hillerød.

5 minutters første hjælp til tunge trætte ben

Få et godt program, der med få øvelser hurtigt afhjælper tunge trætte ben

Klinik i hjemlige omgivelser

Blid Begyndelse har klinik på i den ene ende af mit private hjem i Måløv, hvor jeg bor sammen med min mand og vores 3 børn, hvorfor der godt kan være forskellige baggrundslyde i vores ellers uforstyrrede behandling. Der er egen indgang til klinikdelen og adgang til toilet. Der er fri parkering på grusparkering tæt ved klinikken. 

I Måløv er der god mulighed for at lave walk’n talk til samtaler. Emner, der kan være svære at tale om, er ofte nemmere at tale om, når du går, end når du sidder og kigger et andet menneske i øjnene.

Livslang læring

Kurser og anden efteruddannelse

Her finder du en liste over en del af de uddannelser, kurser og workshops, som jeg har deltaget i, siden jeg erfarede, at det var nu, jeg skulle arbejde med familier og fødsler.

Da det først stod klart – at nu var det, det jeg skulle – gik jeg i gang med at uddanne mig ad denne nye livsvej – fra civilingeniør til massør, doula og yogalærer.

Jeg synes det er vigtigt at holde min viden ved lige. Derfor deltager jeg løbende i kurser, workshops og hører foredrag.

Jeg har deltaget i kurser både her hjemme i Danmark og rundt om i Europa.

  • 2021 Startet på fysioterapeutstudiet – på KP i København

 

  • 2020 Gravidyogalærer (100 t) – ved Hélt i København
  • 2020 Klangmassage I + II – hos Nordlys
  • 2019 Active Birth Teacher training – ved Janet Balaskas hos Active Birth Centre i London
  • 2019 Coaching Basic – hos Nordlys
  • 2017-2019 Nordlysmassør uddannelse (250 t) – ved Nordlys i Silkeborg
  • 2019 Franklin Method: Bækken, knæ & Fødder – ved Birthe Brosolat hos Den Intelligente Krop
  • 2019 Kursus 2 i Mexicansk rebozo-massage – ved jordemoder Marta Orbis
  • 2019 3 dages seminar med Robin Lim & Debra Pascali-Bonaro – arrangeret af Copenhagen Doulas
  • 2019 Gravidmassagekursus – Bækken-, lænde- og rygsmerter – ved jordemoder Bente Nørgaard Jensen på Doula akademiet
  • 2019 Gravidmassagekursus – Smertefulde plukkeveer og symfysesmerter – ved jordemoder Bente Nørgaard Jensen på Doula akademiet
  • 2018 Den elastiske bækkenbund– ved Lotte Paarup hos Den Intelligente Krop
  • 2018 Db. forelæsning “Hormonal Physiology of Childbearing: Endogenous oxytocin systems in Labour and birth” – ved Dr. Sarah Buckley
  • 2018 7 -timers Spinning Babies Integration workshop– ved doula og approved spinning babies instruktør Jennifer Walker & grundlægger af Spinning Babies Gail Tully i Amsterdam
  • 2018 Rebozosvøbning – ved doula Mama Christina
  • 2018 Rebozomasssage – ved Jordemoder Marta Orbis
  • 2017 Funktionel bevægelse – Fascia i focus – ved Edith Maria Hornshøj Laugesen hos Den Intelligente Krop
  • 2017 Efterfødselsmassagekursus– ved doula, Nordlys massageterapeut og indehaver af Doula-akademiet Hannah Lind Arlaud
  • 2017 Gravidmassagekurset “Masssage til Gravide 1”– ved jordemoder Bente Nørgård på Nordlys
  • 2017 Workshop De 5 flows – for Graviditet og Fødsel– ved doula Mama Christina & terapeut Jetter Holm
  • 2017 7-timers Spinning Babies workshop – ved doula og approved spinning babies instruktør Jennifer Walker i Norditalien
  • 2017 21-timers DONA approved Birth Doula workshop– ved doula Debra Pascali-Bonaro i Norditalien
  • 2017 Funktionel yoga: kernemuskulatur og bækkenbund – ved fysioterapeut Elin Solheim (i Yojo.dk regi)
  • 2017 Fødslen af en mor, babys udvikling og healing af traumer– ved jordemoder Anne Ruby & Biodynamisk kranio sakral terapeut Nicolaj Jespersen (Yojo.dk regi)
  • 2017 Den bearbejdende efterfødselssamtale– ved jordemoder Bente Nørgård på Doula-akademiet
  • 2017 Stærk mor efter kejsersnit – Mød kvinderne bag kejserinderne– ved jordemoder Anne Ruby & fysioterapeut Heidi Holm (i Yojo.dk regi)
  • 2017 Akupressur v/ mulige udfordringer under fødslen– ved doula, Nordlys massageterapeut og indehaver af Doula-akademiet Hannah Lind Arlaud
  • 2017 Akupressur og øvelser under graviditeten– ved doula, Nordlys massageterapeut og indehaver af Doula-akademiet Hannah Lind Arlaud
  • 2017 Akupressur som naturlig smertelindring– ved doula, Nordlys massageterapeut og indehaver af Doula-akademiet Hannah Lind Arlaud
  • 2017 Mamaprofylax workshop for fagpersoner – ved jordemoder Tina Winther
  • 2016 Rebozoføl– hos Doula Mama Christina Hedegaard Jørgensen
  • 2016-17 Diplomeret Doula fra Doulauddannelsen– ved doula og ergoterapeaut Tina Wehlast Hansen & jordemoder Astrid Christensen

Har du noget der fylder i dit hoved

Jeg holder befordrende samtaler om det, der fylder for dig. Det kan være en gentagende problematik / et gentagende mønster. Det kan være en fødsel, der skal tales mere om. Det kan være din kommende fødsel. Eller noget helt fjerde. Din tid – du bestemmer – jeg lytter og støtter dig.